Min kurv

Luk
Unicorn

Mandala bog - sort

119,00 kr

Kaleido Art Therapy Mandala bogen i sort – fantastisk smuk meditation i bevægelse

Mandala bogen her indeholder smukke orientalsk inspirerede mønstre, som er trykt på helt sort papir. Det får mønstrene til at skille sig ekstra meget ud, når de er blevet farvelagt i lige præcis de farver, du ønsker. Den kaleidoskopiske effekt bliver fremhævet efter farvelægning, så det er bare om at give sig i kast med ”terapien”!

En mandala bog giver anledning til en slags meditation i bevægelse. Din koncentration bliver styrket, og dit fokus øges, når du giver de systematiske og symmetriske mønstre farver rundt i hele cirklen. Det hjælper dig med at være til stede i nuet og lade alle tanker, der kan tynge dig, og som bare fylder i hovedet, flyve væk. Det kan også anbefales at farvelægge mandala-mønstrene i selskab med enten børn eller andet familie og venner. Det kan give anledning til en god snak og hyggeligt samvær. Til sidst kan I vise hinanden jeres personlige kreationer, og I kan hænge dem op til display på en væg. Mandalaerne udgør også en rigtig god gave!

Fordelen ved de perforerede sider i nærmest kartonagtigt papir er, at hver enkelt side let kan rives ud. Der er kun én mandala på hvert ark, så det er nemt at dele sider ud at male. Helt uden at man behøver at være bange for, om man nu skal vælge den ene side eller den anden side af arket.

Der er 32 ark papir, som måler 25 x 25 cm i mandala bogen i sort her. Alle i alderen 8+ kan være med, når der skal farvelægges mønstre.

Papireret er FSC-certificeret 190 g papir, og bogen er trykt i Belgien.

Vil du hellere have mønstrene her på hvid baggrund, kan du finde malebogen på denne side: https://www.dimsstudio.com/collections/nyheder/products/kaleido-mandala-malebog-hvid

Du har også set