Min kurv

Luk
Kitsch Kitchen

Grøn keramik vase med ansigt

299,00 kr

Grøn keramik vase med ansigtsdetaljer fra skønne Kitsch Kitchen

Denne grønne keramik vase er en herlig tilføjelse til indretningen. Er du også faldet pladask for trenden med ansigtsvaser og -potteskjulere? Kitsch Kitchen har flere forskellige af disse, og det er svært at udvælge én som sin favorit!

Vasen her har den flotteste, nærmest skovgrønne farve, der virkelig kan skabe en skøn kontrast i dit hjem. Fordi man kan se en lerfarve gennem den grønne maling nogle steder, får den et naturligt og rustikt look. Det ”ufuldendte” er med til at gøre den fuldendt og tro mod stilen. De flotte jordfarver gør den helt perfekt til tørrede evighedsbuketter. Dette i særdeleshed, hvis der er et strejf af lilla, som er den grønnes komplementærfarve. Nogle tørrede grene og strå i brune og beige nuancer vil dog også se rigtig flotte ud i vasen. Så bliver temaet rigtig gennemført, og vasen i sig selv kan være centrum for opmærksomheden.

Har du behov for en lidt mere dekorativ måde at opbevare eksempelvis køkkengrej eller let værktøj på? Så er den grønne keramik vase her også et rigtig godt bud. Lange malepensler kan også blive opbevaret i vasen. Har du brug for noget til lidt mindre ting, kan du prøve at se den lidt mindre udgave af ansigts vasen i pink.

Den grønne keramik vase måler 22 x 15 cm. 

Er den grønne farve ikke lige dig, kan du måske bedre lide den gule version af denne vase.

Det kan godt være, at vi hos dims studio primært har ting og sager til ”piger”. Denne grønne vase må dog have OK chancer for at vinde indpas hos drengene (og mændende) også. Mon ikke? Både farve og materiale er rimelig neutralt, men stadig lidt sjovt – og måske lidt kitsch? Det er jo essensen blandt Kitsch Kitchens produkter.

Du har også set